Online Marketing

Archive for april, 2008

29
apr

Hvis du er meget glad for dig selv og bare må have domænet, som udtrykker netop din personlighed, er der lys forude selvom de fleste domæner i Danmark, Europa og USA allerede er væk.

Montenegro på Balkan kan være din redning! Her åbnes der nemlig snart for muligheden for at registrere domæner med endelsen .me. I første omgang kun for landets egne indbyggere, herefter varemærkeejere og til sidst åbnes der reelt op for almindelig menneskers mulighed for at købe .me domænerne.

Udbyderen forventer at dørene åbes for offentligheden den 6. juni 2008. Det skal dog bemærkes, at Montenegro har reserveret langt de flest “gode” navne som eat.me, date.me, join.me, visit.me og mange mange flere. Dette gøres for at netop de mest lukrative navne efterfølgende kan sælges på auktion og indbringe væsentligt mere end bare registreringsafgiften.

Via EPN

.Me domæner sælges for 2 ad gangen og tilsyneladende kan man IKKE registrere under top level domænet .me, men kun under “second level” domænerne – det vil sige under:

.co.me – Virksomheder
.net.me – Juridiske organisationer og internetudbydere
.org.me – Civile organisationer
.edu.me – Uddannelsesinstitutioner
.ac.me – Akademiskeorganisationer og universiteter
.gov.me – Stat og regeringsinstitutioner
.its.me eller .priv.me – Personligt brug

I skrivende stund er der ingen danske domæne registreringsfirmaer, som kan tilbyde .me registrering.

Category : Diverse | Blog
17
apr

Så var den gal igen, med PBS altså. Danske internetforretninger måtte i dag se måbende til, mens PBS kunne berette:

»Vi er ikke i stand til at behandle internet-betalinger. Vi lavede en opdatering af en firewall, der resulterede i, at betalingsgatewayen i PBS, der behandler alle nettransaktioner, ikke kom op igen. Vi har arbejdet på en løsning hele natten,« siger pressechef Søren Winge til ErhvervsBladet.dk.”
Via Erhvervsbladet

Nedbruddet hos PBS skulle angiveligt være startet i går aftes kl. 21.42 betød, at ingen danske netshops kunne modtage betalinger med kreditkort.

Det er sgu for dårligt! Ta’ jer sammen PBS.

Nethandlende har nu også fået nok af bøvlet med håndteringen af den danske del af betalingsnettet og vil rejse et millionkrav mod PBS:

Jeg har endnu ikke overblik over skaden, men har blandt andet hørt fra en butik, at de til nu har mistet 50.000 kr. i indtægter. Jeg forventer helt klart , at der bliver tale om et millionkrav, siger Morten Kamper, direktør for FDIH, der er en brancheorganisation for danske netbutikker.

Morten Kamper har også fået nok og det er glædeligt, at han også udtaler sig om den uholdbare situation.

PBS nedbrug lammer nethandel
Netbutikker kræver erstatning af PBS

Vi bør vel nævne, at problemet nu tilsyndeladen er løst. Det tog så en 12 timers tid og kostede 28 millioner kroner!

Category : Diverse | Blog
10
apr

Yahoo fortæller selv i dag, at de er i gang med at lægge den sidste hånd på en test, hvor Yahoo angiveligt skal teste Google Adwords på Yahoo’s søgeresultater. Tilsyneladende gælder det kun i USA og kun i en begrænset periode på nogle begrænsede søgninger – ca. 3%.

The two-week experiment announced Wednesday will be limited to ads posted alongside a small percentage of Yahoo’s online search results in the United States.

Her på Digital Frontier undres vi over, om det er en del af det større spil mellem Yahoo!, Microsoft og Google og om Google og Yahoo er ved at teste nogle ting af inden Microsofts bud på Yahoo udløber 26. april.

Mon ikke en permanent aftale mellem Yahoo og Google omkring muligheder for online markedsføring og search marketing vil betyder, at monopolsnakke blusser op igen, da Yahoo og Google tilsammen leverer mere end 80% af alle søgninger og dermed en ret stor del af alle “search ads”.

Dave og Jeremy undrer sig også.

En yderst ejendommelig udvikling og flere internet-analytikere undrer sig da også over udmeldingen fra Yahoo og Google:

“It doesn’t make a lot of sense for Yahoo to make an announcement like this when everyone knows a long-term relationship (with Google) can’t happen,” Kessler said. “It strikes me as somewhat desperate.”

Yahoogle anyone?

Category : Søgemaskineoptimering | Blog