Online Marketing

Archive for april, 2008

8
apr

En ny analyse af danskernes søgevaner på nettet afslører (ikke overraskende), at Google uden sammenligning er den mest foretrukne søgemaskine når vi skal finde informationer. 94% svarer, at de foretrækker Google til søgning, kun 3% svarer Jubii. 1% siger Yahoo! og 1% siger MSN (Microsoft Live Search).

Computerworld og analysefirmaet Userneeds har spurgt ca. 1.000 danskere følgende:

Hvilken søgemaskine bruger du fortrinsvis til at komme rundt på internettet med?

Hele 94 procent af danskerne bruger Google som den foretrukne søgemaskine til at komme rundt på nettet med.

Og resultater var himmelråbende klart. Google sidder på søgningerne i Danmark – i hvert fald hvis man spørger danskerne..

Det kommer med garanti ikke som nogen overraskelse for mange af os, som har arbejdet med søgemaskiner og søgemaskinemarkedsføring i mange år. Google har skabt sig et navn, som den førende søgemaskine – specielt her i Danmark, hvor Jubii for år tilbage havde dominans og leverede søgeresultater til lagt flere danskere. På et tidspunkt var det vores opfattelse, at Jubii havde mindst 30% af alle danske søgninger. Nu har de stort set ingen..

Det er dog lidt interessant, at Google er så dominerende i Danmark og andre europæiske lande, men i f.eks. i USA “kun” har ca. 60% af alle søgninger. Yahoo har en markedsandel på ca. 18% og MSN/Live ca. 11%

Resultatet er interessant, men ikke et udtryk for at 94% af danskerne faktisk bruger Google – kun at de foretrækker søgemaskinen fremfor andre. Det er dog nok ikke helt ved siden af – omend noget højt – at ca. 90% rent faktisk anvender Google til at foretage deres søgninger på det danske internet.

Category : Søgemaskineoptimering | Blog
4
apr

BBC rapporterer fredag at en amerikansk mand solgte domænet pizza.com for 2,6 mio dollars. Handlen kom i stand efter en anonym køber slog til på en online auktion efter en uges budgivning.

Sælgeren, Chris Clark, 43 år fra North Potomac, Maryland udtaler til Baltimore Sun newspaper:

“Det er sindsygt, der er simpelthen sindsygt. Det vil helt sikkert gøre en kæmpe forskel i mit liv.”

Hr. Clark registrerede allerede i 1994 domænet pizza.com da han mente, at det kunne hjælpe ham med at få en kontrakt med et pizza firma. Det fik han efter sigende ikke, men valgte at beholde domænet. Hr. Clark har siden har haft forskellige annoncører, men ellers har han aldrig gjort mere ved det.
I januar i år valgte Mr. Clark så at sælge domænet efter han så, at Vodka.com blev solgt for 3 millioner dollars.

“Jeg tænkte; hvorfor prøver jeg ikke at se, hvor stor interessen egentlig er? og fortsætter “Hvis der er nogen, som er villige til at betale SÅ meget for Vodka.com, så er der måske mere interesse i Pizza.com”.

Han siger desuden, at han fortryder, at har ikke købte flere domænenavne tilbage i 1994.

Det kan jeg godt forstå!

Der er afsindig mange penge i generiske 1-ords domænenavne. f.eks. blev Business.com solgt for rekordbeløbet 7,5 millioner dollars i 1999, Sex.com røg over disken for 12 millioner dollars i 2006, Porn.com for 9,5 millioner dollars. I vores egen danske andedam blev TDC.dk købt af Teledanmark angiveligt for 8,5 millioner kroner af Thy Data Center. Sommerhuse.dk blev købt af Jan Baslev i 2007 for DKK 204.500. Samme herre købte fornyligt Casino.DE for beskedne 3 millioner kroner.

Tilbage til Pizza.com. Flere internetmedier har været ude og sige, at pizza.com nærmest blev stjålet eller i bedste fald franarret Hr. clark, da mange mener, at små 11 millioner kroner var alt for lidt for det domæne. Jeg må indrømme, at jeg er enig. 11 mil er alt for lidt. Tænk hvad Pizzahut, Dominoes eller Just-eat ville kunne lav af penge med det domæne?! 11 mio er i den forbindelse peanuts og de nyere ejere af domænet må grine hele vejen til banken!

Hvad synes du? Er 11 mil for lidt? for meget?

Læs mere hos:
BBC – US man gets $2.6m for domain name

SEOBlackHat – Pizza.com Stolen From Some Schlep for Just $2.6 Million

Category : Diverse | Blog
4
apr

Google køber Skype
EPN skriver i dag at Google overvejer et seriøst bud på Skype, som i dag ejes af auktionshuset eBay. Det er dog ind til videre kun et rygte, men der jo sjældent røg af en brand..

Ebay købte i 2005 Skype for 2,5 milliarder dollars med en såkaldt earn-out på yderligere 1,6 mia dollars. Købet blev dog vist aldrig helt den succes som eBay havde håbet på og i 2007 forlod de gamle stiftere og tidligere ejere eBay uden at have fået alle de yderligere 1,6 mia dollars. Google og Skype skulle begge have udtalt til Techcrunch at der er forhandlinger i gang.

At Google opkøber andre virksomheder er der ikke meget nyt i, men at de køber en “televirksomhed” er da lidt pudsigt. Hvad vil de med Skype? Hvordan hænger det sammen med søgning og organisering af verdens indhold?

Category : Diverse | Blog