Væsentlige ændringer i Google’s annoncepolitik ændrer landskabet for søgeordsannoncøren.
Google Adwords har i flere år fungeret med et minimusprincip, hvor annoncøren skulle betale et minimumbud for sit søgeord for overhovedet at få vist sin annonce for det pågældende søgeord.
Adwords skriver om det gamle kvalitetsresultat:
Minimumbudpris pr. klik
En minimumbudpris pr. klik tildeles hvert søgeord i din konto baseret på dets kvalitet (eller kvalitetsresultat). Minimumbuddet er normalt det mindste beløb, du kan betale pr. klik, hvis dit søgeord skal vise annoncer.
Prisen var blandt andet fastsat på baggrund af kvaliteten af annoncørens landingsside, hvor også indholdets kvalitet indgik som en faktor. Kvalitetsscoren opdateredes ikke ‘live’ og ændringer på landingsiderne ville derfor tage noget tid for at blive opdateret af Adwords.
Farvel minimumsbud – alle kan være med
Google Adwords vil fremover fastsætte et ‘første side bud’:
Første side bud er et skøn over det bud du skal give for, at din annonce skal vises på den første side af Googles søgeresultater. Dette bud er baseret på målrettede søgeord, annoncernes kvalitetsresultat, og den nuværende konkurrence fra andre annoncører
Den gamle måde at afgøre placeringerne af annoncerne på en søgning ændres nu til et ‘real-time’ resultat, hvor kvalitetsresultatet afgøres i det øjeblik søgningen foretages, og ikke som nu, hvor resultatet er mere statisk og beregnet på forhånd.
Ændringen til real-time begrundes med at relevansen af annoncernes placering skulle blive bedre i takt med at de angiveligt nu skulle vises når det er relevante og ikke om hvor der relevant.
Dette betyder, at brugerne vil se mere relevante annoncer, og du vil få flere relevante kunder.
Adwords nævner selv lige pointen om at fremover, hvor ALLE søgeord pludselig var inaktive på grund af for lavt kvalitetsresultat nu vil være aktive og synlige og potentielt ville kunne give trafik – og dermed højere omkostning end normalt for annoncøren.
Ingen problemer for den dygtige annoncør. Måske..
Søgeord som man tidligere har haft en meget lav kvalitetsscore og/eller et meget lavt mimimumsbud på vil fremover sandsynligvis stadig komme til at ligge som de nedeste annoncører – 2,3,4 sider nede i resultaterne og dermed ikke blive vist for ret mange søgere og kun give ganske få besøgende, som man skal betale Google for.
Bemærk at ændringen IKKE er trådt i kraft endnu. Google opdaterer Adwords-bloggen når det sker.
Hvad mener du? Bliver det nemmere at arbejde søgeord og Adwords? Kommer du til at tjene mere på dine annoncer? Gør Google? ![]()