Online Marketing

Author Archive

16
sep

Adobe og Omniture har meddelt at de to selskaber har indgået en endelig aftale om at Adobe skal erhverve Omniture for ca US$ 1,8 milliarder. I henhold til bestemmelserne i aftalen, vil Adobe give et købstilbud til alle aktionærer på US$ 21,50 per aktie i kontanter. Aktien lukkede tirsdag den 15. i kurs US$ 17,33.

Ved at kombinere Adobes indholdsværktøjer med Omniture’s webanalyse, vil Adobe være godt positioneret til at levere totale løsninger.
Adobe - Omniture

Det var et uventet opkøb, og det bliver spændende at se hvordan Adobe vil integrere webanalyse i deres indholdsværktøjer.

Category : Diverse | Blog
1
sep

Vi har i dag lanceret et nyt website for TLA Media.

Til de teknisk interesserede kan vi oplyse, at sitet er baseret på WordPress platformen. Valget faldt på WordPress, fordi vi vil kommunikere aktivt igennem vores blog, og vi håber at vi kan skabe et diskussionsforum med læserne.

I samme omgang lukker vi vores blog Digital Frontier, men alle vores gamle blogindlæg er flyttet til vores nye blog her på sitet.

Category : Diverse | Blog
3
jun

For nogle år siden indførte Google en ny attribut i HTML links “nofollow“. Denne attribut gør det muligt at angive om Google skal følge et givent link eller ej.

Denne nye funktionalitet blev hurtig udnyttet af SEO eksperter til at opnå bedre placeringer med. Helt konkret blev alle links, der gik til eksterne websites markeret med nofollow, med det formål at holde linkpopulariteten internt på websitet. Sagt på en anden måde blev webmasterer pludselig bange for at linke til andre websites af frygt for, at det kunne skade deres placering på Google.

Nofollow var altså direkte skadelig for brugervenligheden.

Nu har Google og nærmere bestemt Matt Cuts meldt ud, at man ikke opnår bedre placeringer med nofollow, og at attributten udelukkende forhindrer Google i at følge et link og indeksere den givne side.

“If you have $10 in authority to spend on those ten links, and you block 5 of them, the other 5 aren’t going to get $2 each. They’re still getting $1. It’s just that the other $5 you thought you were saving is now going to waste.” – Matt Cuts, Google

 

 

Du kan altså roligt linke til andre websites uden, at det skader dit eget website. Så skulle den vist være slået fast med 7″ søm.

Category : Søgemaskineoptimering | google | Blog