8. maj, 2008 Skrevet af: Rasmus Sørensen 2 kommentarer

Kvinder mest aktive handlende på nettet

Har du en internet butik?

Så er sandsynligheden stor for at de fleste af dine kunder er kvinder. Kvinderne er nemlig de mest aktive handlende på nettet i Danmark. Udsagnet stammer fra den seneste offentliggjorte analyse [1 mb PDF] fra Dansk e-handelsanalyse [1 mb PDF] om tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 1. kvartal 2008.

Her er et par key take-aways:

  • e-handlen stiger, idet danskerne har e-handlet 2,63 gange i 1 kvartal 2008, mod 2,51 gange målt for 4 kvartal 2007. Dette svarer en stigning på 2,63/2,51 = 4,9 %.
  • Hovedstaden står for 35% af den samlede e-handel – Nordjylland den mindste del nemlig 9%

Kvinderne mest aktive
Tallene viser overraskende for denne skribent, at kvinderne handler mest på nettet, idet 52% kvinder og “kun” 48% mænd har handlet på nettet.

Tøj hitter!
Tøj udgør stadig den bedst sælgende produkt-kategori med 17% af alle salg. PC og hardware 17% (en fremgang fra 14%). Bøger/Aviser 11%, Musik/film 8%

En vigtig pointe er dog:

Det kan derfor med stor sandsynlighed nu konstateres, at væksten i dansk e-handel (målt i
antal PBS-transaktioner) er skabt af de samme individer, der blot handler lidt hyppigere.
Dansk e-handel formår ikke at tiltrække nye nethandlende.

Analysen fra Dansk e-handelsanalyse er meget omfattend og indeholder en mængde interessant tal.

Læs mere om Dansk e-handel her.

Via

Update:

Engodsag.dk har netop udsendt en Top 20 over de butikker, der er mest populære i deres program – du kan se hele listen opå Politiken.dk: danskernes yndlingsbutikker på nettet.