Skrevet af (6) kommentarer
Klimaet var en af hovedingredienserne i statsministeren nytårstale, og i dag skriver Videnskab.dk, at Internettet truer miljøet.
Ifølge et hold forskere fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut koster dit Internetforbrug 50% mere i strøm end du kan se på din elmåler. Den ’skjulte’ strøm bliver brugt til servere, netværksudstyr og køling. De fremhæver, at det skjulte elforbrug dermed udhuler effekten af strømsparende apparater, og at Internettet er en tikkende bombe under miljøet.
Skulle vi nu ikke lige slappe af og vente med den slags udtalelser til nytårsbranderten er helt væk. Sidste gang jeg tjekkede, lå der ikke en stor V8 motor i min computer. Moderne computere og specielt bærbare computere er gode til at spare på strømmen, når de er inaktive.
Med hensyn til den skjulte strøm er der ingen tvivl om, at det bagvedliggende udstyr sluger meget strøm 24/7, men også der er der fokus på grøn IT.
Uden at have en videnskabenlig undersøgelse i ryggen tør jeg godt påstå, at Internettet har sparet meget strøm gennem nye medier og effektivisering. Tænk på alle de breve og aviser, der tidligere blev fragtet rundt i verden, forretningsrejser der overflødiggøres samt almindelig effektivisering, der er blevet muligt med Internettet.
Og så er det vigtigt at skelne mellem strømforbrug og CO2 udledning. Der er intet galt i at bruge meget strøm, så længe man ikke udleder CO2. I takt med at der kommer mere vedvarende energi, står man faktisk med en masse strøm som ikke bliver brugt om natten, og det er også derfor, at politikere snakker om muligheden for at sænke prisen for strøm om natten.
Det er CO2 udledningen der er skurken og ikke strømmen. Uanset hvad er der nok større miljøbomber end Internettet.
Godt nytår.
Dansk ehandel har det fint. Forrygende faktisk. Danskerne er de mest net-handlende i Norden.
En dugfrisk analyse fra DIBS og Zapera viser overraskende, at dansk ehandel er i topform og tilsyneladende ikke er påvirket af den aktuelle finanskrise.
Analysen fremhæver bl.a:
I Danmark har 94% af internet-brugerne e-handlet inden for de sidste 6 måneder, hvilket gør danskerne til de mest aktive e-handlere i Danmark. En gennemsnitlig dansk e-forbruger foretager 7,4 køb pr. halvår, og den samlede gennemsnitlige omsætning pr. e-forbruger er 5.190 kr.
Analysen viser også, at både forbrugere og ehandlende forventer en stigning i handlen på nettet. Over en 3. del af forbrugerne forventer en stigning. Over 2/3 af butikkerne forventer en stigning i omsætningen til næste år!
Vi handler elektronik, helse og tøj:
Det er inden for computer-relaterede produkter, at forbrugerne har størst forventning til at øge online omsætningen. Herefter følger helse- og skønhedsprodukter samt tøj.
Læs mere hos DIBS og bliv glad.
..og med sådan en titel kan det da godt være, at vi i blogosfæren skal til at stramme lidt op.
En frisk analyse fra Forrester Research, viser, at kun 16 procent af læserne på et firmas blog, anser indholdet for troværdigt. Mere interessant er det dog, at læserne i analyse tror langt mere på søgemaskiner end medier – herunder tv, aviser og radio. Faktisk finder 50% af brugerne på søgemaskinerne resultaterne troværdige og kun 16% på firmablogs, 39% på medier og 77% på emails sendt fra en man kender.
For folk som mig, som arbejder med søgemaskineoptimering og -markedsføring, er det da skønt, at 50% af brugerne finder alt det vi publiserer for troværdigt. Det er der vist ikke mange andre medier, der kan bryste sig af?
Så jo, den er god nok, Google er mere troværdig end JP, Politiken, DR, TV2 og alle de andre traditionelle medier..
Læs mere hos Computerworld
Skrevet af (3) kommentarer
Dette er et indlæg skrevet af gæsteblogger Jakob Hertz
Jeg har været ude og “eshoppe” eller det vil sige jeg har forsøgt….
Denne gang var et større internationalt foto site. Jeg skulle havde udset mig et digital video kamera, som jeg kun har kunne finde her. Jeg fik smidt skidtet i indkøbskurven, oprettet mig som bruger(Igen..kunne ikke finde mine detaljer på den tidligere konto), jeg indtastede mine kreditkortoplysninger, leveringsadresse og bestilt produktet.
Jeg modtag med det samme en ordrebekræftelse:
Kære Jakob Hertz
Vi bekræfter hermed at have modtaget din bestilling. …
2 dage senere modtage dette:
Kære Jakob Hertz
Virksomhed team takker dig for din tillid og for din interesse i vore produkter.
Ved betaling af din bestilling på www.website.com har du valgt at betale med Kreditkort.
For at godkende dine personoplysninger, som du har opgivet på vores hjemmeside, beder vi dig om at sende følgende dokumenter per fax +33 (0)X.XX.XX.XX.XX eller via e-mail i JPG eller GIF format (customer@website.com). Husk at du skal angive dit ordrenummer XXCCL086XXXXX klart og tydeligt. Vi har brug for følgende dokumenter:
- Kopi af id-kort.
- Bopælsattest svarende til leveringsadressen (fx el-regning eller telefonregning).
Dokumenterne indgår i vores sikkerhedscheck og skal fremsendes før bestillingen godkendes og varen ekspederes.
Det godt nok ikke smertefri ehandel. Jeg giver op på stedet… jeg er faktisk en smule ophidset ![]()
Jeg sender en venlig mail og beder virksomheden aflyse min bestilling. Jeg for relativt hurtigt svar fra kundeservice som bekræfter at de har annulleret min ordre. Super ærgligt at jeg ikke fik mit kamera!
Så sker der det at jeg 3 dage senere opdager via min netbank at beløbet er blevet trukket fra min konto.
Jeg skriver en lang mail til virksomheden og vedhæfter dokumentation for annullering af ordren og detaljer fra netbank. Samtidig gør jeg virksomheden opmærksom på at jeg er interesseret i at købe produkt nu hvor de har trukket pengene.
Det viser sig at det ikke er muligt uden at fremsende:
I løbet at nogle dage modtager jeg pengene fra virksomheden. …så oplevelsen blev alligevel bøvlet
Jeg er opmærksom på at denne procedure er et resultat af credit card fraud og en sådan validering er nødvendig for at være sikker på at købere ikke er svindlere. Men det er godt nok tungt og meget lidt effektivt. Så er det væsentligt nemmere at gå en i butikken på gade og købe det der… her bliver man stensikkert ikke spurgt om dåbsattest, faderskab, trosbekendelser, tandlægekort og andre vilde papirer der ligger gemt lagt væk i klædeskabet hvor kun aggressiv ildebrand kommer forbi.
Der må være en smartere metode eller skal nettet effektivitet underkaste sig svindlere og bedragere virke? Det er sten sikkert de altid vil være der!
Er det en crasy little thing called digitalsignatur der er svaret ??
Jeg har nu arbejdet med søgemaskineoptimering i 9 år, dels som konsulent, dels i forbindelse med vores egne projekter.
Vi skal faktisk ikke mere end 3-4 år tilbage for at finde virksomheder, der investerede store summer i nye websites, der ikke var søgemaskinevenlige. Det skyldtes ofte, at udviklerne og internetbureauerne ofte var fuldstændig blanke hvad angår søgemaskineoptimering. I dag er interessen for SEO og SEM eksploderet, og nu har mange webudviklere en holdning til, hvad der er god søgemaskineoptimering.
Der er dog en ting som ikke har ændret sig siden Google kom til i 1997 og det er, at det kun er en hård kerne af Google’s udviklere, der helt præcis ved hvordan Google’s algoritme fungerer, og hvad der skal til for at blive nummer 1. Når nogle webmastere alligevel har været stand til at opnå bedre placeringer end gennemsnittet, er det fordi de har analyseret og testet forskellige løsninger. Den viden har de så delt med andre webmastere på f.eks. Webmasterworld.com.
I dag kan man finde en guide på Google til, hvad man skal gøre og ikke skal gøre for at få sit website indekseret i Google, men hvordan man bliver nummer 1 er stadigvæk overladt til den enkelte webmaster.
Nu kan det måske godt lyde som om jeg påstår, at der ikke er nogen der har den fjerneste anelse om hvordan man opnår gode placeringer på Google, men det er selvfølgelig ikke min pointe.
Alle såkaldte ”søgemaskinereksperter” (inkl. undertegnede) har en SEO model for, hvordan man optimerer et website. De store træk i denne model er nok ens for de fleste, men detaljerne varierer meget netop fordi der ikke findes en offentlig tilgængelig opskrift fra Google. Derfor er søgemaskineeksperternes viden baseret på erfaringer og i høj grad myter.
Som old school SEO’er har jeg af erfaring lært, at man skal udfordre enhver påstand om SEO og stille spørgsmål som f.eks.: Hvor ved du det fra? Bliver søgeresultaterne mere relevante af at vurdere en side på den måde? Hvor mange babyer vil blive skyllet ud med badevandet, hvis Google implementerede sådan et filter. Påvirker det Google’s indtjeningsmuligheder?
Jeg taler med en del webudviklere, og jeg synes der er en tendens til, at webudviklere lige pludselig er blevet eksperter efter, at de har læst en enkelt bog om SEO af en forfatter, der selv baserer siden viden på erfaring og myter.
Derfor oplever jeg, at jeg i større grad skal bruge tid på at afkræfte myter, når jeg skal samarbejde med en webudvikler.
SEO bliver aldrig til en eksakt videnskab. Branchen vil altid være belastet af myter, men vi kan i det mindste gøre os selv den tjeneste at udfordre disse myter.
Væsentlige ændringer i Google’s annoncepolitik ændrer landskabet for søgeordsannoncøren.
Google Adwords har i flere år fungeret med et minimusprincip, hvor annoncøren skulle betale et minimumbud for sit søgeord for overhovedet at få vist sin annonce for det pågældende søgeord.
Adwords skriver om det gamle kvalitetsresultat:
Minimumbudpris pr. klik
En minimumbudpris pr. klik tildeles hvert søgeord i din konto baseret på dets kvalitet (eller kvalitetsresultat). Minimumbuddet er normalt det mindste beløb, du kan betale pr. klik, hvis dit søgeord skal vise annoncer.
Prisen var blandt andet fastsat på baggrund af kvaliteten af annoncørens landingsside, hvor også indholdets kvalitet indgik som en faktor. Kvalitetsscoren opdateredes ikke ‘live’ og ændringer på landingsiderne ville derfor tage noget tid for at blive opdateret af Adwords.
Farvel minimumsbud – alle kan være med
Google Adwords vil fremover fastsætte et ‘første side bud’:
Første side bud er et skøn over det bud du skal give for, at din annonce skal vises på den første side af Googles søgeresultater. Dette bud er baseret på målrettede søgeord, annoncernes kvalitetsresultat, og den nuværende konkurrence fra andre annoncører
Den gamle måde at afgøre placeringerne af annoncerne på en søgning ændres nu til et ‘real-time’ resultat, hvor kvalitetsresultatet afgøres i det øjeblik søgningen foretages, og ikke som nu, hvor resultatet er mere statisk og beregnet på forhånd.
Ændringen til real-time begrundes med at relevansen af annoncernes placering skulle blive bedre i takt med at de angiveligt nu skulle vises når det er relevante og ikke om hvor der relevant.
Dette betyder, at brugerne vil se mere relevante annoncer, og du vil få flere relevante kunder.
Adwords nævner selv lige pointen om at fremover, hvor ALLE søgeord pludselig var inaktive på grund af for lavt kvalitetsresultat nu vil være aktive og synlige og potentielt ville kunne give trafik – og dermed højere omkostning end normalt for annoncøren.
Ingen problemer for den dygtige annoncør. Måske..
Søgeord som man tidligere har haft en meget lav kvalitetsscore og/eller et meget lavt mimimumsbud på vil fremover sandsynligvis stadig komme til at ligge som de nedeste annoncører – 2,3,4 sider nede i resultaterne og dermed ikke blive vist for ret mange søgere og kun give ganske få besøgende, som man skal betale Google for.
Bemærk at ændringen IKKE er trådt i kraft endnu. Google opdaterer Adwords-bloggen når det sker.
Hvad mener du? Bliver det nemmere at arbejde søgeord og Adwords? Kommer du til at tjene mere på dine annoncer? Gør Google? ![]()
Skrevet af (1) kommentar
DoubleClick Performics Affiliate skiftede i dag navn til Google Affiliate Network. Dermed bliver Google en spiller I affiliate-markedet som både annoncører og affiliates må forholde sig til.
Der er ingen tvivl om, at det på sigt vil have stor indflydelse på omsætningen i Google AdWords. Man må formode at Google affiliate annoncer med tiden vil blive vist, hvor der i dag er AdWords i søgeresultaterne.
Det som jeg personligt tror, at de danske affiliatenetværk skal frygte er, at affiliatemarkedsføring ligesom AdWords, bliver noget som alle virksomheder kan gøre i et vist omfang uden den store indsats. Derfor vil de miste kunder til Google Affiliate Network fordi Google er en mere “legal spiller”, der ikke er forbundet med en opfattet risiko.
Jeg er dog af den holdning, at Google er kommet et skridt nærmere et monopol på Internetmarkedsføring.