4. april, 2008 Skrevet af: Rasmus Sørensen En kommentar

Pizza.com solgt for 12 millioner kroner

BBC rapporterer fredag at en amerikansk mand solgte domænet pizza.com for 2,6 mio dollars. Handlen kom i stand efter en anonym køber slog til på en online auktion efter en uges budgivning.

Sælgeren, Chris Clark, 43 år fra North Potomac, Maryland udtaler til Baltimore Sun newspaper:

“Det er sindsygt, der er simpelthen sindsygt. Det vil helt sikkert gøre en kæmpe forskel i mit liv.”

Hr. Clark registrerede allerede i 1994 domænet pizza.com da han mente, at det kunne hjælpe ham med at få en kontrakt med et pizza firma. Det fik han efter sigende ikke, men valgte at beholde domænet. Hr. Clark har siden har haft forskellige annoncører, men ellers har han aldrig gjort mere ved det.
I januar i år valgte Mr. Clark så at sælge domænet efter han så, at Vodka.com blev solgt for 3 millioner dollars.

“Jeg tænkte; hvorfor prøver jeg ikke at se, hvor stor interessen egentlig er? og fortsætter “Hvis der er nogen, som er villige til at betale SÅ meget for Vodka.com, så er der måske mere interesse i Pizza.com”.

Han siger desuden, at han fortryder, at har ikke købte flere domænenavne tilbage i 1994.

Det kan jeg godt forstå!

Der er afsindig mange penge i generiske 1-ords domænenavne. f.eks. blev Business.com solgt for rekordbeløbet 7,5 millioner dollars i 1999, Sex.com røg over disken for 12 millioner dollars i 2006, Porn.com for 9,5 millioner dollars. I vores egen danske andedam blev TDC.dk købt af Teledanmark angiveligt for 8,5 millioner kroner af Thy Data Center. Sommerhuse.dk blev købt af Jan Baslev i 2007 for DKK 204.500. Samme herre købte fornyligt Casino.DE for beskedne 3 millioner kroner.

Tilbage til Pizza.com. Flere internetmedier har været ude og sige, at pizza.com nærmest blev stjålet eller i bedste fald franarret Hr. clark, da mange mener, at små 11 millioner kroner var alt for lidt for det domæne. Jeg må indrømme, at jeg er enig. 11 mil er alt for lidt. Tænk hvad Pizzahut, Dominoes eller Just-eat ville kunne lav af penge med det domæne?! 11 mio er i den forbindelse peanuts og de nyere ejere af domænet må grine hele vejen til banken!

Hvad synes du? Er 11 mil for lidt? for meget?

Læs mere hos:
BBC – US man gets $2.6m for domain name

SEOBlackHat – Pizza.com Stolen From Some Schlep for Just $2.6 Million