20. oktober, 2010 Skrevet af: Torben Lundsgaard 4 kommentarer

TLA Media har fået nyt webdesign

Vi har fået nyt webdesign på TLA Media, og det var tiltrængt. Det gamle var 2 år gammelt, hvilket svarer til 70 menneskeår.

Sitet er stadigvæk bygget på WordPress, der måske mest er kendt som en blog publiceringsplatform. WordPress har dog udviklet sig meget og er nu et komplet CMS. Den største styrke ved WordPress er stadigvæk blogfunktionaliteten, hvilket dog passer perfekt til vores kommunikationsform.

Vi har lagt stor vægt på at loadtiden for siderne er så lav som muligt, og det er lykkedes meget godt ved hjælp af avanceret caching af siderne. Der er dog stadigvæk plads til forbedring og det vil vi arbejde på fremover og så at sige tage vores egen medicin.

Derudover har vi valgt at benytte de sociale medier aktivt. Grunden til at vi ikke har gjort det før at det tager tid i dagligdagen som vi tidligere har prioriteret anderledes.

Du er velkommen til at komme med kritik af det nye design.