Online Marketing

Diverse

2
jan

Klimaet var en af hovedingredienserne i statsministeren nytårstale, og i dag skriver Videnskab.dk, at Internettet truer miljøet.

Ifølge et hold forskere fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut koster dit Internetforbrug 50% mere i strøm end du kan se på din elmåler. Den ’skjulte’ strøm bliver brugt til servere, netværksudstyr og køling. De fremhæver, at det skjulte elforbrug dermed udhuler effekten af strømsparende apparater, og at Internettet er en tikkende bombe under miljøet.

Skulle vi nu ikke lige slappe af og vente med den slags udtalelser til nytårsbranderten er helt væk. Sidste gang jeg tjekkede, lå der ikke en stor V8 motor i min computer. Moderne computere og specielt bærbare computere er gode til at spare på strømmen, når de er inaktive.

Med hensyn til den skjulte strøm er der ingen tvivl om, at det bagvedliggende udstyr sluger meget strøm 24/7, men også der er der fokus på grøn IT.

Uden at have en videnskabenlig undersøgelse i ryggen tør jeg godt påstå, at Internettet har sparet meget strøm gennem nye medier og effektivisering. Tænk på alle de breve og aviser, der tidligere blev fragtet rundt i verden, forretningsrejser der overflødiggøres samt almindelig effektivisering, der er blevet muligt med Internettet.

Og så er det vigtigt at skelne mellem strømforbrug og CO2 udledning. Der er intet galt i at bruge meget strøm, så længe man ikke udleder CO2. I takt med at der kommer mere vedvarende energi, står man faktisk med en masse strøm som ikke bliver brugt om natten, og det er også derfor, at politikere snakker om muligheden for at sænke prisen for strøm om natten.

Det er CO2 udledningen der er skurken og ikke strømmen. Uanset hvad er der nok større miljøbomber end Internettet.

Godt nytår.

Category : Diverse | Blog
15
dec

Dansk ehandel har det fint. Forrygende faktisk. Danskerne er de mest net-handlende i Norden.

En dugfrisk analyse fra DIBS og Zapera viser overraskende, at dansk ehandel er i topform og tilsyneladende ikke er påvirket af den aktuelle finanskrise.

Analysen fremhæver bl.a:

I Danmark har 94% af internet-brugerne e-handlet inden for de sidste 6 måneder, hvilket gør danskerne til de mest aktive e-handlere i Danmark. En gennemsnitlig dansk e-forbruger foretager 7,4 køb pr. halvår, og den samlede gennemsnitlige omsætning pr. e-forbruger er 5.190 kr.

Analysen viser også, at både forbrugere og ehandlende forventer en stigning i handlen på nettet. Over en 3. del af forbrugerne forventer en stigning. Over 2/3 af butikkerne forventer en stigning i omsætningen til næste år!

Vi handler elektronik, helse og tøj:

Det er inden for computer-relaterede produkter, at forbrugerne har størst forventning til at øge online omsætningen. Herefter følger helse- og skønhedsprodukter samt tøj.

Læs mere hos DIBS og bliv glad.

Category : Diverse | Blog
30
jun

DoubleClick Performics Affiliate skiftede i dag navn til Google Affiliate Network. Dermed bliver Google en spiller I affiliate-markedet som både annoncører og affiliates må forholde sig til.

Der er ingen tvivl om, at det på sigt vil have stor indflydelse på omsætningen i Google AdWords. Man må formode at Google affiliate annoncer med tiden vil blive vist, hvor der i dag er AdWords i søgeresultaterne.

Det som jeg personligt tror, at de danske affiliatenetværk skal frygte er, at affiliatemarkedsføring ligesom AdWords, bliver noget som alle virksomheder kan gøre i et vist omfang uden den store indsats. Derfor vil de miste kunder til Google Affiliate Network fordi Google er en mere “legal spiller”, der ikke er forbundet med en opfattet risiko.

Jeg er dog af den holdning, at Google er kommet et skridt nærmere et monopol på Internetmarkedsføring.

Læs hele meddelelsen fra Google

Category : Diverse | Blog