Diverse

Optimering af loadtider er for mange en ukendt disciplin, og det er også primært store websites, der indtil nu har brugt ressourcer på det. For websites med meget trafik er der nemlig god økonomi i at optimere loadtiden.

Der er to forskellige metoder til optimering af loadtider. Man kan optimere backend herunder databasen således, at svartiden før webserveren sender siden til brugerens browser minimeres. Omstrukturering af databasen kan dog koste meget tid og penge. Desuden tager backend processen kun 20% af svartiden og de sidste 80% går med at loade elementerne i browseren. Den billigste og hurtigste metode er at optimere det indhold, der sendes til brugen således, at loadtiden reduceres.

Optimering af loadtiden i browseren er noget som alle websites store som små kan drage nytte af, og man kommer faktisk langt med en dags arbejde.

Minimer antallet af HTTP requests

En side er som bekendt bygget op af noget HTML, der typisk kalder en masse eksterne filer som f.eks. grafik og style sheets. Det gælder kort sagt om at reduceere antallet af disse HTTP requests.

En browser kan kun behandle to forespørgsler fra samme host af gangen, og hvis der er tale om et JavaScript reduceres det til en forespørgsel uanset antallet af hosts. Det vil sige at man for en lang trappe af downloads som vist nedenfor.

Optimeringen ligger i, at det er langt hurtigere at downloade en stor fil end mange små. Man skal altså vurdere om det virkelig er nødvendigt at klippe et billede og i 10 mindre stykker for at få det til at passe ind i skabelonen eller om skabelonen kan forbedres. Skal der være 5 eksterne style sheets eller kan de samles i 1 fil? Kan JavaScripts samles i 1 fil.

Faktisk kan billeder med fordel lægges på en anden host som f.eks. http://img.mitsite.dk/. Det vil nemlig resultere i to parelelle trapper.

Det er klart at denne udskillelse resulterer i en voldsom forbedring af loadtiden.

Brug cachen i browseren

Har du meget statisk indhold bør du bruge en ”Expires” header. Der er ingen grund til at downloade en side igen og igen, hvis den alligevel aldrig ændrer sig.

Mange website har bruger en masse store eksterne JavaScript. De kan med fordel samles i 1 fil fil og den kan med fordel caches, hvis man versionerer filnavnet som feks. ”script_v2.1.js”. Typisk kan de grafiske desigelementer elementer også caches.

Brug cachen den kan virkelig minimere loadtiden. For meget store websites er der også penge at spare da båndbredde koster penge.

Komprimer filerne med Gzip

Når indholdet fylder mindre tager det også mindre tid at downloade.

Brugere af WordPress kan nemt aktivere Gzip komprimering fra administrationen. På apache kan dog komprimere alt indhold med modulet mod_deflate. Gzip kan typisk skære 70% af filstørelsen og dermed loadtiden.

JavaScipt og CSS skal ligge i eksterne filer

Når JavaScipt og CSS ligger i eksterne filer minimerer det ganske enkelt størrelsen af HTML filen.

Stylesheets skal ligge i toppen

Når stylesheetet ligger i toppen begynder browseren at bygge siden så snart stylesheetet er loaded. Ligger det i bunden er siden blank indtil stylesheetet og alle foregående elementer er downloadet.

Eksterne JavaScipts skal ligge i bunden

Såfremt det er muligt skal eksterne JavaScript ligge i bunden da de blokkerer alle andre downloads.

Undgå redirects

Mange angiver URL’en i links som følger: http://www.tlamedia.dk

Ovenstående resulterer i et redirect til: http://www.tlamedia.dk/

Dette redirect tager unødvendigt meget tid. Prøv selv i din browser.

Ingen undskyldning for ikke at optimere loadtiderne

Det er super nemt at optimere loadtiden og noget som alle kan gøre, men lad vær med at bruge Digital Frontier som eksempel for vi har nemlig ikke opotimeret sitet.

Hvis du har fået blod på tanden vil jeg anbefale dig at downloade YSlow, som er Firefox plugin, der er udviklet af Yahoo. Yahoo sparer mange penge ved at optimere loadtiderne og YSlov er et rigtig godt værktøj.

Ovenstående er absolut ikke en udtømmende liste. Der er mange tricks i forhold til optimering af loadtider, men jeg har været omkring de mest oplagte.

Microsoft køber IKKE Yahoo!

Sagaen omkring Yahoo og Microsoft har kørt i ufortrødent tempo, men IKKE længere nu..

Først var der rygter om, at Microsoft ville købe Yahoo!, så ville Yahoo! absolut ikke lege med, så pressede Microsoft på med en deadline for tilbudet om overtagelse, så var der rygter om at Microsoft var onde i sulet og ville forsøge en fjendtlig overtagelse og nu er sagaen tilsyneladende slut, idet Microsoft nu har meldt ud, at der ikke bliver nogen overtagelse af Yahoo! og slet ikke en fjendtlig. Efter en snak med deres rådgivere, er de er tilsyneladende slet ikke interesserede i Yahoo! mere. De dropper alle planer om at købe Yahoo!.

Sagen har vagt megen opmærksomhed i medierne de seneste par måneder og her er en grov tidslinje over forløbet:

• Microsoft og Yahoo! taler sammen om en aftale. Det bliver dog ikke til noget indtil Microsoft den 5. april sender et brev til Yahoo! med en 3 ugers deadline til at få handlen på plads.
• Den 15. april mødes cheferne for begge firmaer i Portland for at snakke værdiansættelse og integration.
• Efter mødet den 15. underskrives der en fortrolighedserklæring om ikke at snakke om forhandllingerne før efter udløb af deadline den 26. april
• Den 18. april har både Microsoft og Yahoo telefonmøder med deres rådgivere og Yahoo! singalere herefter at et bud fra Microsoft skal ligge i nærheden af $40 pr. aktie.
• Den 29. april er der adskillige telefoner mellem partnerne og Yahoo udtaler tilsynelandende, at de er villige til at fravige minimumsprisen på $40, hvis Microsoft vil overveje ikke at prøve en fjendtlig overtagelse eller droppe handlen helt.
• Den 30. april mødes begge firmaer, og Yahoo siger at $38 vil være nok til en aftale.

Den 3. maj udsender Microsoft en pressemeddelse, hvor de afviser flere forhandlinger og tilkendegiver, at de nu ikke mere er interesserede i Yahoo!:

“Despite our best efforts, including raising our bid by roughly $5 billion, Yahoo! has not moved toward accepting our offer. After careful consideration, we believe the economics demanded by Yahoo! do not make sense for us, and it is in the best interests of Microsoft stockholders, employees and other stakeholders to withdraw our proposal,” said Ballmer.

Samme dag sender direktøren fra Microsoft, Steve Balmer, en mail til Terry Yang fra Yahoo! hvor han udtrykker skuffelse over, at Yahoo! ikke reagerer på et tilbud på $33 pr., aktie, og han konstaterer, at handlen ikke bliver noget.

Yahoo! aktiekurs har i perioden tage nogle gevaldige spring – specielt da Microsoft offentligjorde tilbudet, hoppede aktien helt vildt i vejret!

Yahoo!’s bestyrelsesformand udsender herefter samme dag en pressemeddelse, hvori han udtaler at handlen er faldet i vasken og at Yahoo! nu ser fremad. Han udtrykker tilfredshed og taknemlighed overfor for de mange aktionærer, som har støtte op omkring Yahoo! og dermed sagt nej til en overtagelse fra Microsoft.
Via

Nu er legen dermed slut – hvad bliver så den næste store handel i internetbranchen?

Hvis du er meget glad for dig selv og bare må have domænet, som udtrykker netop din personlighed, er der lys forude selvom de fleste domæner i Danmark, Europa og USA allerede er væk.

Montenegro på Balkan kan være din redning! Her åbnes der nemlig snart for muligheden for at registrere domæner med endelsen .me. I første omgang kun for landets egne indbyggere, herefter varemærkeejere og til sidst åbnes der reelt op for almindelig menneskers mulighed for at købe .me domænerne.

Udbyderen forventer at dørene åbes for offentligheden den 6. juni 2008. Det skal dog bemærkes, at Montenegro har reserveret langt de flest “gode” navne som eat.me, date.me, join.me, visit.me og mange mange flere. Dette gøres for at netop de mest lukrative navne efterfølgende kan sælges på auktion og indbringe væsentligt mere end bare registreringsafgiften.

Via EPN

.Me domæner sælges for 2 ad gangen og tilsyneladende kan man IKKE registrere under top level domænet .me, men kun under “second level” domænerne – det vil sige under:

.co.me – Virksomheder
.net.me – Juridiske organisationer og internetudbydere
.org.me – Civile organisationer
.edu.me – Uddannelsesinstitutioner
.ac.me – Akademiskeorganisationer og universiteter
.gov.me – Stat og regeringsinstitutioner
.its.me eller .priv.me – Personligt brug

I skrivende stund er der ingen danske domæne registreringsfirmaer, som kan tilbyde .me registrering.