Online Marketing

e-handel

5
nov

Jeg har lige læst en fantastisk artikel af Bruce Tognazzini med titlen: “How to Achieve Painless Registration“.

En titel som lover en hel del, men faktisk leverer, hvad jeg mener er en utroligt velskrevet artikel om brugerregitrering på websites og hvilke konsekvenser det har, at kræve alt for meget af sine brugere/kunder når de skal købe eller registrere sig.
continue

Category : Brugeroplevelse | e-handel | Blog
29
maj

For mange af vores trofaste læsere kommer det med garanti ikke som nogen overraskelse, at internetannonceringen vælter frem – det har den jo gjort i årevis, men udviklingen er nu gået så stærkt, at annonceringen ligger side om side med Tv og for længe siden har overhalet både radio, print og outdoor – tilsammen!

FDIM har opgjort tallene og udtaler bl.a.:

FDIM estimerer, at internettet dermed ligger side om side med tv som populær annonceplatform og selv med en aftagende vækstrate vil internetannoncering inden længe være Danmarks foretrukne medieplads.

Via EPN fra FDIM.

Bannere og partnerskaber størst, Search Marketing klar nr. 2
Internetannonceringen i 2007 blev opgjort til ca. DKK 2,5 milliarder kroner fordelt således:

- Bannere og partnerskaber 753 mio.
- Search Marketing 549 mio.
- Markedspladser 1.080 mio.
- Permission marketing (email) 110 mio.
- Diverse 10 mio.

Den totale spend på internetannoncering i 2007 blev dermed godst 2,5 millarder kroner!

Christian Peyt fra FDIM udtaler også en vist tilfredshed:

”For mindre end fem år siden var det ikke ualmindeligt at mediehusene mest betragtede webaktiviteterne som markedsføring. Med den udvikling vi ser på og omkring nettet nu forudser jeg, at nettet inden for en overskuelig årrække vil være den mest betydende mediegruppe i Danmark”

Som Search Marketing mand kan man kun glæde sig over, at tallene for Søgeannoncer er steget fra DKK 365 mio i 2006 til 549 mio i 2007 og er dermed steget ca. 50%

2008 har allerede været et ekstremt godt år for os i branchen og vi har kun lige fået bukserne af :)

Category : e-handel | Blog
8
maj

Har du en internet butik?

Så er sandsynligheden stor for at de fleste af dine kunder er kvinder. Kvinderne er nemlig de mest aktive handlende på nettet i Danmark. Udsagnet stammer fra den seneste offentliggjorte analyse [1 mb PDF] fra Dansk e-handelsanalyse [1 mb PDF] om tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 1. kvartal 2008.

Her er et par key take-aways:

  • e-handlen stiger, idet danskerne har e-handlet 2,63 gange i 1 kvartal 2008, mod 2,51 gange målt for 4 kvartal 2007. Dette svarer en stigning på 2,63/2,51 = 4,9 %.
  • Hovedstaden står for 35% af den samlede e-handel – Nordjylland den mindste del nemlig 9%

Kvinderne mest aktive
Tallene viser overraskende for denne skribent, at kvinderne handler mest på nettet, idet 52% kvinder og “kun” 48% mænd har handlet på nettet.

Tøj hitter!
Tøj udgør stadig den bedst sælgende produkt-kategori med 17% af alle salg. PC og hardware 17% (en fremgang fra 14%). Bøger/Aviser 11%, Musik/film 8%

En vigtig pointe er dog:

Det kan derfor med stor sandsynlighed nu konstateres, at væksten i dansk e-handel (målt i
antal PBS-transaktioner) er skabt af de samme individer, der blot handler lidt hyppigere.
Dansk e-handel formår ikke at tiltrække nye nethandlende.

Analysen fra Dansk e-handelsanalyse er meget omfattend og indeholder en mængde interessant tal.

Læs mere om Dansk e-handel her.

Via

Update:

Engodsag.dk har netop udsendt en Top 20 over de butikker, der er mest populære i deres program – du kan se hele listen opå Politiken.dk: danskernes yndlingsbutikker på nettet.

Category : e-handel | Blog