Online Marketing

google

3
jun

For nogle år siden indførte Google en ny attribut i HTML links “nofollow“. Denne attribut gør det muligt at angive om Google skal følge et givent link eller ej.

Denne nye funktionalitet blev hurtig udnyttet af SEO eksperter til at opnå bedre placeringer med. Helt konkret blev alle links, der gik til eksterne websites markeret med nofollow, med det formål at holde linkpopulariteten internt på websitet. Sagt på en anden måde blev webmasterer pludselig bange for at linke til andre websites af frygt for, at det kunne skade deres placering på Google.

Nofollow var altså direkte skadelig for brugervenligheden.

Nu har Google og nærmere bestemt Matt Cuts meldt ud, at man ikke opnår bedre placeringer med nofollow, og at attributten udelukkende forhindrer Google i at følge et link og indeksere den givne side.

“If you have $10 in authority to spend on those ten links, and you block 5 of them, the other 5 aren’t going to get $2 each. They’re still getting $1. It’s just that the other $5 you thought you were saving is now going to waste.” – Matt Cuts, Google

 

 

Du kan altså roligt linke til andre websites uden, at det skader dit eget website. Så skulle den vist være slået fast med 7″ søm.

Category : Søgemaskineoptimering | google | Blog
11
dec

..og med sådan en titel kan det da godt være, at vi i blogosfæren skal til at stramme lidt op.

En frisk analyse fra Forrester Research, viser, at kun 16 procent af læserne på et firmas blog, anser indholdet for troværdigt. Mere interessant er det dog, at læserne i analyse tror langt mere på søgemaskiner end medier – herunder tv, aviser og radio. Faktisk finder 50% af brugerne på søgemaskinerne resultaterne troværdige og kun 16% på firmablogs, 39% på medier og 77% på emails sendt fra en man kender.

For folk som mig, som arbejder med søgemaskineoptimering og -markedsføring, er det da skønt, at 50% af brugerne finder alt det vi publiserer for troværdigt. Det er der vist ikke mange andre medier, der kan bryste sig af?

Så jo, den er god nok, Google er mere troværdig end JP, Politiken, DR, TV2 og alle de andre traditionelle medier..

Læs mere hos Computerworld

Category : Søgemaskineoptimering | google | Blog
24
aug

Væsentlige ændringer i Google’s annoncepolitik ændrer landskabet for søgeordsannoncøren.

Google Adwords har i flere år fungeret med et minimusprincip, hvor annoncøren skulle betale et minimumbud for sit søgeord for overhovedet at få vist sin annonce for det pågældende søgeord.

Adwords skriver om det gamle kvalitetsresultat:

Minimumbudpris pr. klik

En minimumbudpris pr. klik tildeles hvert søgeord i din konto baseret på dets kvalitet (eller kvalitetsresultat). Minimumbuddet er normalt det mindste beløb, du kan betale pr. klik, hvis dit søgeord skal vise annoncer.

Prisen var blandt andet fastsat på baggrund af kvaliteten af annoncørens landingsside, hvor også indholdets kvalitet indgik som en faktor. Kvalitetsscoren opdateredes ikke ‘live’ og ændringer på landingsiderne ville derfor tage noget tid for at blive opdateret af Adwords.

Farvel minimumsbud – alle kan være med

Google Adwords vil fremover fastsætte et ‘første side bud’:

Første side bud er et skøn over det bud du skal give for, at din annonce skal vises på den første side af Googles søgeresultater. Dette bud er baseret på målrettede søgeord, annoncernes kvalitetsresultat, og den nuværende konkurrence fra andre annoncører

Den gamle måde at afgøre placeringerne af annoncerne på en søgning ændres nu til et ‘real-time’ resultat, hvor kvalitetsresultatet afgøres i det øjeblik søgningen foretages, og ikke som nu, hvor resultatet er mere statisk og beregnet på forhånd.

Ændringen til real-time begrundes med at relevansen af annoncernes placering skulle blive bedre i takt med at de angiveligt nu skulle vises når det er relevante og ikke om hvor der relevant.

Dette betyder, at brugerne vil se mere relevante annoncer, og du vil få flere relevante kunder.

Adwords nævner selv lige pointen om at fremover, hvor ALLE søgeord pludselig var inaktive på grund af for lavt kvalitetsresultat nu vil være aktive og synlige og potentielt ville kunne give trafik – og dermed højere omkostning end normalt for annoncøren.

Ingen problemer for den dygtige annoncør. Måske..
Søgeord som man tidligere har haft en meget lav kvalitetsscore og/eller et meget lavt mimimumsbud på vil fremover sandsynligvis stadig komme til at ligge som de nedeste annoncører – 2,3,4 sider nede i resultaterne og dermed ikke blive vist for ret mange søgere og kun give ganske få besøgende, som man skal betale Google for.

Bemærk at ændringen IKKE er trådt i kraft endnu. Google opdaterer Adwords-bloggen når det sker.

Hvad mener du? Bliver det nemmere at arbejde søgeord og Adwords? Kommer du til at tjene mere på dine annoncer? Gør Google? :)

Category : google | Blog